Politikere går imod børne-spareplan

Nu er grænsen nået.
Børne- og undervisningsudvalget i Guldborgsund Kommune er enige med forældrebestyrelser og personale i kommunens børnehaver og dagpleje i, at det er umuligt at spare mere på børneområdet.

Derfor går politikerne i udvalget til kamp mod de såkaldte demografireguleringer - salamibesparelserne - som udvalgsformand Janne Hansen kalder dem.

- Vi har nået grænsen og mere til. I forvejen har vi trykket normeringen helt i bund, så der er kun få steder tilbage, hvor det kan lade sig gøre at spare, siger hun om forslagene om blandt andet at skære i åbningstiden og tilskuddet til den forældrebetalte frokostordning.
- Derfor er vi nødt til sætte hælene i, hvis vi fortsat skal tilbyde kvalitet på dagtilbudsområdet, siger Janne Hansen, som i stedet efterlyser en rigtig politisk prioritering.

Foto: Ingrid Riis, arkivfoto

Fagudvalg ønsker rigtig politisk prioritering.

Offentliggjort Sidst opdateret