Politikere trues med tvangsbøder
Ståldybet mellem Fejø og Kragenæs i forgrunden er ikke undskyldning nok til at indskrænke døgnplejen på Fejø, Femø og Askø. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Ankestyrelsen er ikke tilfreds med Lolland Kommunes ageren i sagen om hjemmepleje
Tonen er skærpet mellem Ankestyrelsen og Lolland Kommune i forbindelse med sagen om døgnpleje på kommunens små øer, Fejø, Femø og Askø.
Tilbage i begyndelsen af oktober sidste år krævede Ankestyrelsen en redegørelse for, hvordan man vil løse problemet, så kommunen lever op til serviceloven og den generelle lighedsgrundsætning.
Kommunen fik to måneder til at svare, men som der står i et nyt brev fra Ankestyrensen fra i torsdags, har man endnu ikke modtaget en redegørelse fra byrådet.
Byrådet vedtog på decembermødet en ny model, som byrådet selv mener lever op til kravene i serviceloven, men det er man ikke overbevist om i Ankestyrelsen.
Man har derfor bedt om en redegørelse inden 14 dage, og i den forbindelse gøres der opmærksom på, at Ankestyrelsen kan pålægge politikerne tvangsbøder, hvis de ikke udfører foranstaltninger, de har pligt til.
Den nye formand for ældreudvalget, Tom Larsen (V), undrer sig over, at der aldrig er skrevet en redegørelse til Ankestyrelsen.
Direktør Bjarne Hansen i forvaltningen kan heller ikke forklare, hvorfor redegørelsen ikke er sendt, men vil sørge for, at det sker.
Sagen er principiel og følges nøje af andre kommuner med småøer og samme problem.
Læs mere i artiklen ”Stadig ikke tilfreds med døgnpleje på de små øer” i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker