Pølsesnak i aften i tv

Foto: Arkivfoto

Rokeringer i DRs programflade betyder, at Madmagasinet på DR1 i aften viser hjemmelavet mayonnaise og remoulade hos Madam Blå.

Offentliggjort Sidst opdateret

DR1 har rykket lidt rundt på rækkefølgen på programmerne her i efteråret. Det betyder, at den udgave af Madmagasinet, som blev optaget i Nakskov, sendes allerede i aften klokken 21 i stedet for onsdag 19. oktober som planlagt.

Tv-programmet Madmagasinet var på besøg hos Henrik Molsing, der ejer grillbaren Madam Blå på havnen i Nakskov, hvor kokken Adam Aamann lavede sin egen mayonnaise og remoulade.

Nakskovitterne fik mulighed for at smage det hjemmelavede tilbehør og kåre den bedste remoulade og den bedste mayonnaise. Spændingen om, det bliver den hjemmelavede eller den traditionelle, der vinder, afsløres i aften.