Populær 112 app udfases

Modelfoto

I flere år har det været muligt, at ringe 112 via en app, som oplyste alarmcentralerne om, hvor anmelderen befinder sig. App’en er på vej ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ny teknologi er på vej til smartphones. Dog må IPhonebrugere væbne sig med tålmodighed.

Den populære 112-app er blevet hentet over 800.000 gange siden den blev lanceret i 2013.

Når man kalder op til 112 via app’en, kan vagtcentralerne se, hvor man befinder sig. En smart mulighed, hvis man er kommet ud for en ulykke, eller møder folk i nød på et sted, hvor man ikke kender adressen.

Men siden foråret har det ikke kunnet lade sig gøre for nye brugere at hente app’en.

Ifølge Rigspolitiet fordi ”nye krav fra en af ejerne af styresystemerne til smartphones” gør, at 112-app’en ikke længere vil være tilgængelig for nye brugere. Den vil dog fortsat kunne benyttes af eksisterende brugere.

Det er ændrede vilkår fra Google som 112app’en ikke kan opfylde, der blandt andet handler om regler for logning af telefonopkald, der har gjort, at den populære app ikke længere tilbydes.

Men nu er en ny funktion mulig, dog ikke for alle smartphonesejere.

Den såkaldte AML-teknologi (Advanced Mobile Location) er nu blevet udrullet til smartphones, der anvender Android-styresystemet.

Det betyder, at en borger, der ringer 112 fra en smartphone, der anvender Android, vil kunne lokaliseres af alarmcentralen, skriver mediet Beredskabsinfo.

Systemet gælder dog kun for brugere, som anvender Googles Android-styresystem.

Det vil sige, at de mange borgere, som har for eksempel, har en IPhone endnu ikke kan benytte systemet.

Men måske kommer IPhone brugere også snart med, idet der mellem beredskabsmyndighederne og Apple er drøftelser i gang om udrulning af AML for smartphones, som anvender Apples iOS-styresystem.

Mediet Ingeniøren skriver, at der skulle være håb forude. Også for IPhone brugere, så systemet kan implementeres hos Appel i løbet af efteråret.