Populær badestrand får ikke topkarakter
Badestranden ved Marielyst blev sidste år kåret som Danmarks bedste badestrand af Rejseliv.dk og er nu tæt på at blive det igen i år, da Falsters solkyst igen ligger klart i førerfeltet, før afgørelsen falder på fredag.
Men stranden opnår ikke topkarakter i forhold til badevandskvalitet ifølge vandmålinger foretaget fra 2008-2011. Det viser den oversigt over de 20 badevandsstationer i Guldborgsund Kommune, hvor stranden ved Marielyst kun opnår næstbedste karakter “god”.
Marielyst er nemlig plaget af kortvarige fækale forureninger - altså forurening som skyldes afføring. Det viser prøver udtaget ved kontrolstationen, hvor man har påvist, at der i badevandsområdet omkring Marielyst forekommer mindre kortvarige fækale forureninger, hvor der observeres lettere forringet badevandskvalitet.
Guldborgsund Kommune har svært ved at gøre noget ved problemet, da kilderne til forureningen er ukendte ikke mindst fordi, at der ikke findes spildevandsudløb på strækningen. Og problemet er altså heller ikke større end, at man ikke skal have nogle betænkeligheder ved at hoppe i.
Kun stranden ved Pomle Nakke får dumpekarakteren “ringe”, og her vil kommunens teknik- og miljøudvalg nu have kigget på den udledningstilladelse, som findes i området. Det kan man alt sammen læse i den badevandsprofil, som kommunerne nu har pligt til at udarbejde og ikke mindst informere og skilte med. Inden længe vil der blive opsat skilte, så man kan se, hvilken karakter den pågældende strand har opnået i forhold til badevandskvalitet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde