Populær forpagter bringer ambitionerne til Idestrup
Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Der er kommet en ny forpagter til forsamlingshuset i Idestrup i form af Karsten Myralf, der senest oplevede succes med Skansepavillonen
Det flotte forsamlinghus i Idestrup er lidt noget særligt, især hvis man tænker på, at det ikke ligger i en mindre by.
- Faktisk er det omdrejningspunktet for mange af de ting, der sker i byen og opland, fortæller Villy Østergaard, der er formand for husets bestyrelse.
Tilknyttet forsamlinghuset er da også Idestruphallen, der hver eftermiddag/aften bliver flittigt brugt af diverse sportshold lige fra fodbold til dans. De sidste fire år er det Jeanette Wang, der sidste år overtog Golf & Fun i Marielyst, der har fungeret for Idestrup. Men det kneb med at få tid til det hele, og derfor er der nu kommet en ny forpagter til.
- Det er jeg virkelig glad for, og at vi især har fundet den helt rigtige mand til jobbet, siger Jeanette Wang.
Den mand er ingen ringere end den erfarne forpagter og restaurantør Karsten Myralf. Mange vil huske ham fra eller har været forbi Skansepavillonen i Nysted, hvor han indtil for nylig sørgede for god mad og stemning for de besøgende gæster.
Læs også: Populært spisested lukker
Villy Østergaard havde i hvert fald hørt ham, og da overvejelsen om en ny forpagter blev taget op, gav han Karsten Myralf et kald.
- Da jeg blev ringet op af Villy, må jeg da blankt indrømme, at det at være forpagter for et forsamlingshus ikke var noget, jeg havde skænket en tanke, fortæller Karsten Myralf og fortsætter:
- Jeg skulle da også lige bruge et par dage på at vende idéen i mit hoved, men da jeg først kom ud og så stedet, så gik der ikke to minutter, før jeg kunne mærke, at det var det rigtige, fortæller Karsten Myralf.
Du kan læse mere om den nye forpagter i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde