Portører vil ikke gøre rent
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
200 portører risikerer fyring, fordi de ikke vil gøre rent på Region Sjællands sygehuse.
De godt 200 portører på regionens sygehuse, risikerer at blive en del af et fyringsmæssigt blodbad , det skriver DR Sjælland.
Det skyldes, at de sammen med rengøringspersonalet har fået sat stolen for døren. Enten skal de inden d. 11 maj, melde sig til en serviceassistent-uddannelse, så de kan løse flere opgaver, eller også vil sygehusledelsen ikke garantere for deres job.
Rengøringspersonalet har sagt ja til uddannelsen, til gengæld har de næsten 200 portører takket nej. Et nej de skriftligt har fået at vide, kan få konsekvenser.
Portør Kenn Poulsen, der er tillidsmand Suppleant på Roskilde sygehus, siger at flere kollegaer af samme grund er er begyndt at lede efter andre job.
- Vi ser, at vores kolleger forlader os så hurtigt, de kan. Så flytter de til København og arbejder der, siger han.
Det socialdemokratiske medlem af Region Sjællands sygehusudvalg Nicolai Nicolaisen kalder hele fremgangsmåden "forrykt."
- For uddannelse skal jo ikke være tvang. Uddannelse skal være tiltrækkende og bestemt ikke noget man skal tvinge og true folk til, siger Nicolai Nicolaisen til DR Sjælland.
Hans kollega, næstformand i regionens sygehusudvalg Gitte Simoni fra Dansk Folkeparti, bakker op om ledelsen.
- Jeg synes vi har haft et positivt samarbejde med de ansatte gennem hele planlægningen af uddannelsen, siger hun.
Sektorformand i FOA Karen Stæhr undrer sig over ledelsen i Region Sjælland. Specielt fordi der arbejdes på en helt anden uddannelse til portørerne.
- Vi har lavet en overenskomstaftale med Danske Regioner om at se på mulighederne for at lave en erhvervsuddannelse for portører, så det er altså en meget mærkværdig personalepolitik man fører i Region Sjælland, siger hun til DR Sjælland.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde