Positive får en ekstra test med hjem
Falck udleverer op til jul ekstra testkit til smittede. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Skal gøre det nemmere at bremse smittekæder i julen.
For at mindske smittespredningen op mod jul, vil Falck udlevere gratis testkits til de borgere her i Region Sjælland, der tester positive for corona på de lokale kviktestcentre, som Falck driver.
De ekstra testkit udleveres til og med juleaftensdag, og skal ifølge Falck gøre det nemmere for danskerne at bremse smittekæder i juledagene.
- Vi mærker en enorm høj efterspørgsel på tests fra både virksomheder og private. Vi vil gerne være med til hurtigt at bremse smittekæder og ønsker med dette initiativ at få testene bragt ud til de familier og husstande, hvor smittespredningen er en særlig udfordring her op til jul.
- Det store smittetryk presser samtidig den øvrige testindsats, og med udleveringen af gratis testkits til de positivtestede, ønsker vi at øge tilgængeligheden til tests og få testene ud, hvor de vil gøre allermest gavn, siger administrerende direktør i Falck Jakob Riis.
De testkits som de positivtestede får udleveret, er samme CE-godkendte antigen-tests, som Falck anvender i de nationale testcentre og ude på virksomhederne.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker