Positive miner trods regn til Landsstævnet
Onsdag blev der holdt generalprøve til DGI Landsstævnet 2017 i Aalborg. På publikumsrækkerne sad en del af de i alt 6.300 efterskoleelever fra hele landet, der deltager i stævnet. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Knap 200 sportsudøvere fra Lolland-Falster er lige nu samlet i Aalborg, hvor der er DGI Landsstævne. Trods de våde udsigter er humøret højt før åbningen i aften.
De sidste forberedelser før åbningsceremonien i aften er så småt i gang i Aalborg, hvor omkring 25.000 mennesker de næste dage mødes til DGI Landsstævnet 2017.
Metrologernes forudsigelser er ikke ligefrem optimale for en udendørs sportsbegivenhed.
Men trods lovningen om mere og kraftigere regn hen imod åbningen og i de kommende dage, er humøret højt i det jyske, hvor knap 200 sportsudøvere fra Lolland og Falster lige nu er samlet.
- Vi håber selvfølgelig på, at det vil klare op, for det kan komme til at give problemer med den mængde regn, der er lovet. Men her er rigtig god stemning lige nu og folk glæder sig, lyder det fra Folketidendes reporter på stedet, Lise Ravnkilde.
Fra Lolland og Falster er det primært gymnaster, der deltager i landsstævnet, og de kan godt komme i problemer, hvis regnen fortsætter.
- Man kan se på de forskellige aktiviteter, der har været i går og i dag, at der bliver skruet lidt ned for niveauet, fordi forholdene ikke er optimale. Men de træner stadig og der er ingen tegn på, at de har mistet modet, lyder det fra Lise Ravnkilde.
Skulle metrologerne går hen og holde, hvad de lover, så kan det få stor betydning for åbningsceremonien, der indeholder både sejlende parade, balloner og ildshow. Så der er ingen tvivl om, at der krydses fingre i Aalborg i øjeblikket.
På linket nedenfor kan du se drengene fra Sorø Gymnastik Efterskole, der trodsede regnen her til morgen for at få de sidste detaljer på plads før åbningsceremonien torsdag aften:
https://www.instagram.com/p/BV6eY3ildy1/?taken-by=soroefterskole
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde