Præst fejlciteret om Ruth Evensen
Foto: Per Klaaby, arkivfoto
Per Klaaby, arkivfoto
Det passer ikke, når Østoftes præst citeres for at have kastet forbandelser over Ruth Evensen i en søndagsprædiken, siger præsten nu.
Når Østoftes sognepræst Hans Maaløe flere gange i denne uge citeres for, at han i sidste søndags prædiken havde kastet forbandelse over Ruth Evensen, så passer det ikke.
I et læserbrev i dagens udgave af Folketidende skriver Hans Maaløe, at han er fejlciteret i Ekstra Bladet - og citatet efterfølgende er bragt i mange medier. Blandt andet her på Folketidende.dk.
- Jeg vil gerne understrege, at det har jeg ikke sagt. I givet fald havde det også været stærkt kritisabelt. Jeg blev spurgt af Ekstra Bladets venlige journalist, Jonas Sahl, om jeg havde sagt sådan, og mit svar var utvetydigt nej! Han har bare ikke medtaget den del af interviewet i sin artikel.
- Jeg synes bare, det skal frem, så der ikke bliver kogt mere suppe på en udtalelse, der altså ikke er min, skriver Hans Maaløe i sit læserbrev.
Hans Maaløe har taget imod en invitation fra Ruth Evensen til en kop kaffe på Bandholm Hotel ferdag eftermiddag, hvor Ruth Evensen forlanger en undskyldning af Hans Maaløe.
Læs meget mere i lørdagens papirudgave af Folketidende om Hans Maaløes møde med Faderhuset, som blandt andet har budt på besøg af to personer med tilknytning til Faderhuset, der fortalte, at de var i gang med at skrive en artikel til Ekstra Bladet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde