Prisen på rejsekortet stiger
Taksterne på rejsekortet stiger viser nye tal fra Movia.
Movia har offentliggjort taksterne for den kollektive trafik i 2016, og der er dårligt nyt, hvis du er en af de mange, der rejser med rejsekort. For selvom priserne for kontantbilleterne ikke er ændret, så stiger prisen for en billet med rejsekortet med 2 procent.
Prisen, uden rabatter, for at køre to zoner stiger fra 17,65 kroner til 18,01 kroner. Det vil sige en stigning på 36 øre. Prisen for fire zoner stiger med 63 øre til 31,93 kroner. Selvom stigningen ikke lyder af meget, så løber det alligevel op, hvis du for eksempel tager bussen på arbejde hver dag.
Hvis du for eksempel har 220 arbejdsdage om året, og rejser fire zoner, så skal du, uden at tage hensyn til rabatter, af med omkring 277 kroner mere i 2016 end i 2015.
Ifølge Søren Englund, der er centerchef i Movia, har 38.000 indenfor de seneste tre måneder brugt rejsekortet i takstområde syd, der dækker over Lolland, Falster, Sydsjælland og Møn.
De nye takster træder i kraft 17. januar 2016.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned