Prisen stiger på udvalgte billetter
Ligesom prisen på længere strækninger ikke stiger, hæves priserne på Rejsekort samt pensionist-billetter heller ikke. Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Rejser du langt hver dag, ændres prisen for din rejse ikke – men det gør den på tre andre billettyper.
Rejser du langt hver dag, er pensionist eller bruger Rejsekort bliver prisen på din rejse ikke dyrere, når DSB, Metroselskabet og Movia 21. januar laver den årlige regulering af taksterne i den kollektive trafik på Sjælland.
Det skriver Movia i en pressemeddelelse.
Prisen vil stige på udvalgte billettyper for passagererne i bus, tog og metro.
Det drejer sig om prisen på et 1-zoneklip på mobilklippekort, der stiger med 1,50 krone, prisen på en 24-timers billet i hovedstadsområdet stiger for første gang i syv år med 20 kroner fra 130 kroner til 150 kroner.
Til sidst hæves prisen på et pendlerkort til to zoner for 30 dage fra 375 kroner til 395 kroner. Movia begrunder prisstigningen med, at rejsens pris kommer til at svare til cirka 26 rejsekortrejser ligesom andre pendlerrejser.
Reguleringen af priserne kommer derfor ikke til at påvirke pendlere på længere strækninger.
- Det gør vi for ikke at ramme den gruppe af passagerer, der blev mest berørt af den store takstreform, Takst Sjælland, som vi indførte for et år siden, siger forretningschef i Movia, Eskil Thuesen på vegne af DOT.
Ligesom prisen på længere strækninger ikke stiger, hæves priserne på Rejsekort samt pensionist-billetter heller ikke.
- Vi har lagt stigningen på produkter, så vi fastholder principperne i Takst Sjælland, der sikrer at rejsekort altid er billigste rejseform, med mindre du rejser cirka 26 gange om måneden på samme strækning, siger forretningschef Eskil Thuesen.
Læs også artiklen "Pensionister hårdt ramt af nye takster" her, der handler om konsekvenserne af Takst Sjælland, der trådte i kraft i januar 2017.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker