Prisregn over Syd- og Østfalster
Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Gedser Lampen, Gedser Marine Station og villa Falster i Sønder Alslev hædret med arkitekturpris.
For tredje gang kunne Guldborgsund Kommune uddele arkitekturpriser. Det foregik ved en lille sammenkomst i Toldcaféen i Gedser i fredags.
Og lokalt var der da også noget at glæde sig over, da Gedser kunne bryste sig af at have en andel i to af de fire priser, som borgmester John Brædder stod for at uddele.
Før selve prismodtagerne blev præsenteret fik alle kandidater et par ord med på vejen af arkitekten Dan Cornelius og museums-direktør Anne Højer Petersen - om hvad der var godt, men også i forhold til, hvad der manglede for at få arkitekturprisen.
John Brædder glædede sig over, at samtlige prisvindere er opført af bygherrer og arkitekter med tilknytning til kommunen, fordi de enten er vokset op her eller er aktive her nu.
I kategorien udendørs miljøer, design og anlæg samt planer blev nemlig både Gedser Lampen og Gedser Marine Station hædret.
Gedser Lampen er tegnet af Erik Mortensen, og dommerkomiteens begrundelse var, at lampen, der faktisk er slukket det meste af tiden, derfor også skal have en visuel funktion som skulptur. Lampen er fin og elegant stram i et moderne klassisk formsprog, og er en interessant tilføjelse til byrummet uden at påkalde sig unødig opmærksomhed. Den varierende højde giver indtryk af leg over overskud, lød det endvidere i begrundelsen for tildelingen af arkitekturprisen.
Om Gedser Marine Station, som Guldborgsund Kommune er bygherre for i forbindelse med områdefornyelsen af Gedser, og som er forestået af arkitekt Marianne Reinhardt og Rikke Cora Larsen og Ingelise Jensen fra ETN Arkitekter og grafisk designer Mette Glyholt lød begrundelsen, at med et usædvanligt greb, hvor en ny funktion - ja faktisk flere - var blevet muligt gennem genbrug og forenkling af et ellers lidt træt gulstensbyggeri.
Endelig blev Villa Falster ved Sdr. Alslev Strand hædret med Kim Rahbek Hansen og Christina Rewes som bygherre og tegnet af arkitekt Terese Erngaard fra Diener & Diener Architekten.
Om villaen lød begrundelsen ”Anderledes arkitektur med en spændende formløsning, veltilpasset til omgivelserne og med flot og gennemført finish. Huset er præget af at være gennemtegnet med stor vægt på detaljerne”.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker