Private veje fra 2020
Arkivfoto Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
40-50 veje på Lolland skal privatiseres.
Forud for det seneste kommunalvalg var der nærmest en negativ holdning til privatisering af veje i Lolland Kommune, men holdningen er ændret.
Byrådet har vedtaget at arbejde for nedklassificering af 41 mindre veje samt dele af en række andre veje til private fællesveje.
Det betyder, at beboerne på vejene skal overtage udgifterne til vedligeholdelse af vejene.
Det sker dog tidligst i 2020. John Heyn, Park & Vej, oplyser, at vejloven bestemmer, at der skal gå fire år, fra privatiseringen varsles, til planerne gennemføres.
Kommunen skal nu ud at lave en tilsynsrapport på hver enkelt vej, og om to år begynder man at kontakte de berørte lodsejere direkte. Der bliver en dialog om nedklassificeringen og om den stand, vejen skal være i ved overdragelsen.
- Der er et krav om, at vejen skal have mindst 25 procent af restlevetiden i behold. I nogle tilfælde vil vi nok foreslå, at asfaltveje ændres til grusveje, som er billigere at vedligeholde på sigt. Typisk veje, der især bruges til markdrift, oplyser John Heyn.
Lolland Kommune har 1.370 kilometer vej. John Heyn anslår, at forslaget berører 40-50 kilometer veje, hvoraf det største antal ligger i de tidligere Ravnsborg og Rudbjerg kommuner.
Du kan i onsdagens udgave af Folketidende læse hvilke veje der er i spil.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde