Provokerede på Fejø - nu kan han vinde 300.000 kroner
Mandag aften gæstede Thomas Boberg (til højre) Litteraturselskabet Stubbekøbing til et arrangement på Stubbekøbing Rådhus. Her blev han interviewet af journalist Oliver Stilling. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Thomas Bobergs opsigtsvækkende roman om livet på en lille ø er blevet nomineret til fornem pris.
Det skabte en voldsom, da Thomas Bobergs roman "Insula" blev udgivet. Ikke mindst på Fejø, hvor flere mente at kunne genkende sig selv og ikke brød sig om beskrivelsen.
Men nu får romanen en fornem anerkendelse.
"Den handler om at skrive et liv, der leves her og nu. At finde sprækken ind til det sprog, der skaber det, som det fortællende jeg i bogen har levet, og flytte det over "skriftens og fiktionens virkelighed", som det hedder et sted. Den hvileløse prosa i romanen presses ofte til poesi; til korte sætninger der utålmodigt hopper på stedet for at komme videre. Det er rejselitteratur om ikke at rejse, men i en form for prosa der nærmer sig fiktion og arbejder sig hinsides denne, ofte dvælende i poesien."
Sådan skriver Nordisk Råd om bogen, der torsdag blev præsenteret som en af 14 nominerede bøger til Nordisk Råds litteraturpris 2025.
Nomineringen kommer i samme uge, som Thomas Boberg besøgte Stubbekøbing. Han var inviteret til byen af litteraturselskabet Stubbekøbing, som tog imod ham med fakkeloptog på havnen, inden et halvt hundrede mennesker fulgte med ham til det gamle rådhus. Her blev han i den gamle byrådssal interviewet af journalist Oliver Stilling, der selvfølgelig ikke undlod at spørge til den megen polemik, bogen har skabt - ikke mindst på Fejø, hvor Thomas Boberg har hus.
Vinderen af litteraturprisen offentliggøres 21. oktober. Prisstatuetten overrækkes til vinderen på Nordisk Råds session i Stockholm den 28. oktober, og med prisen følger 300.000 danske kroner.
I en kort kommentar på Facebook skriver Thomas Boberg:
"Insula er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Det er jeg virkelig glad for."
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker