Provst med højdeskræk tog imod ”himmelsk” udfordring: Første vielse nogensinde i Skovtårnet
Provst Johannes Kristensen fra Lolland Østre Provsti tog turen til sydsjællandske Gisselfelds skove for at forestå ceremonien næsten helt oppe i Skovtårnet. Privatfoto
Privatfoto, FT
Provst Johannes Kristensen overvandt sin højdeskræk og viede direktør i Sakskøbing Brugsforening Danny Barbu Hansen og hans forlovede Maria i Skovtårnet.
Tidligere på ugen blev der skrevet historie højt over de sydsjællandske skove omkring Gisselfeld. Det skete efter en frisk idé fra Sakskøbings brugsuddeler og med hjælp fra en modig provst for det østlige Lolland.
I en lille - og ganske anderledes ceremoni - sagde Sakskøbings brugsuddeler Danny Barbu Hansen og hans forlovede Maria således ja til hinanden - højt oppe i det ikoniske Skovtårn. Vielsen blev forestået af provst Johannes Kristensen, der trodsede sin højdeskræk for at sikre parret en uforglemmelig start på deres ægteskab.
Ønskede noget særligt
Brudeparret havde ønsket en intim, men unik ceremoni som optakt til et større bryllup i 2026, når de har fået deres første barn.
- Vi ville gerne gøre noget særligt, der passer til os, og samtidig holde det enkelt inden vi får tid til at fejre det stort, lyder det fra bruden.
Den første af sin art
Brugsuddeleren, som kender provst Johannes Kristensen, fik efter lidt overtalelse held til at få hjælp til at forestå ceremonien, selvom det betød, at provsten måtte overvinde sin egen højdeskræk.
Jeg kunne ikke sige nej
Johannes Kristensen, provst
- Jeg kunne ikke sige nej, for som der står: Størst af alt er kærligheden, lød det - efter ceremonien - med et smil fra provsten.
Med kun omkring en tredjedel tilbage af de 45 højdemeter på turen op lykkedes det for provst Johannes Kristensen at gennemføre en velsignelse af et ægteskab og en ceremoni, som var den første af sin art i Skovtårnet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker