Punktering forsinkede tunge granitblokke
Foto: Iben Hviid Kadziola
Iben Hviid Kadziola
Sent fredag formiddag ankom tre kæmpe granitblokke - lidt senere end forventet - til Nykøbing.
Tre tonstunge, svenske granitblokke landede fredag formiddag ved 11-tiden på Herningvej i Nykøbing.
Her stod billedhuggeren Thomas Kadziola klar til at modtage stenene, som han i fremtiden skal forvandle til meterhøje skulpturer med ansigter, der alle indgår i kunstprojektet “Dodekalitten”.
- Vi er i gang med at skrive danmarkshistorie, for det er de største sten, der nogensinde er blevet flyttet, siger han.
Den lokale kranspecialist NKU stod for transporten af stenene, som foregik med tre blokvogne, og den samlede vægt af sten og vogne nåede op på over 100 tons.
På grund af vægten kunne vognene kun køre langsomt mellem stenbruddet i Sverige til den endelige destination i Nykøbing, og undervejs måtte Øresundbroen lukkes helt ned for almindelig trafik, så vognene kunne køre over - enkeltvis og med ti kilometer i timen.
Inden broen punkterede den ene af vognede dog, og derfor missede karavanen det tidsvindue, hvor det var planlagt, at broen skulle lukkes ned.
Derfor måtte sten og transportfolk vente på, at myldretiden var ovre, og det gjorde, at NKU nåede noget senere frem end det oprindelige forventede ankomststidspunkt i Nykøbing, som lå mellem klokken 7 og 8.
Forsinkelsen hjalp ikke just på Thomas Kadziolas tidsplan, der i forvejen var presset.
Fredag aften skulle han og projektet nemlig deltage i Kulturnatten i København, hvor den færdige Dodekalit-sten Baldur står til skue ved Søpavillonen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker