Radio SydhavsØerne sendte fredsbudskab
Søren Hansen var vært på Radio SydhavsØerne fredag morgen klokken 8.45, da "Give Peace a Chance" blev spillet. Foto: Lars Hovgaard
Lars Hovgaard
Talrige radiostationer over hele Europa spillede i morges ”Give Peace a Chance" - Også Radio Sydhavsøerne
Radiostationer over hele Danmark og Europa spillede fredag præcis klokken 8.45 John Lennons "Give Peace a Chance". Det skete i solidaritet med Ukraine, som er invaderet af Rusland.
Også radiolyttere på Lolland-Falster, der havde tunet ind på Radio SydhavsØerne, kunne høre sangen og budskabet om fred.
- Vi valgte at være med for at vise solidaritet overfor Ukraine. Og det giver mening med så ikonisk en fredssang. Og det er bare sejt, når så mange radiostationer kan stå sammen og være enige om at sende et fredsbudskab på tværs af 25 lande i hele Europa, fortæller radiochef Anders Brønholt.
Omkring 150 offentlige radiostationer på tværs af Europa spillede sangen - og derudover talrige private og kommercielle radiostationer.
Sangen "Give Peace a Chance" blev udgivet i 1969. Det er en anti-krigssang, som John Lennon skrev, mens han var på bryllupsrejse med sin kone Yoko Ono i Montreal, Canada. John Lennon blev dræbt af skud i 1980.
Rusland invaderede Ukraine natten til torsdag sidste uge. Siden har over en million ukrainere ifølge FN valgt at flygte ud af landet som følge af krigshandlingerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde