Radiosender er nede
Der kommer en midlertidig antenne op, men rækkevidden vil ikke være som normalt. Foto: Klaus Præst Jaqué
Klaus Præst Jaqué
Et større driftsproblem har lagt Radio SydhavsØernes sender på Nordfalster ned.
- Vi har desværre et større drifts-problem med senderen på Nordfalster (90,6 MHz).
Således skriver Radio SydhavsØernes Søren Hansen søndag aften.
Senderen, som normalt dækker hele Nordfalster, Sydsjælland, Bogø og Møn, har ikke fejl i de elektroniske komponenter, men i selve sende-masten. Derfor bliver det en større operation, som kræver omfattende udskiftning.
Det arbejde starter for Radio SydshavsØerne i denne uge, men Søren Hansen tør ikke sætte en tidshorisont på hvornår senderen virker igen.
- Flere af de defekte dele skal special-produceres specifikt til denne mast, derfor er tidshorisonten desværre lidt usikker, fortæller Søren Hansen.
Radio SydhavsØerne opsætter en midlertidig løsning, som forventes klar i løbet af tirsdag den 8. maj. Den kommer til at sende radiosignalet ud, indtil sendemasten er repareret. Dækningen vil dog ikke helt være det samme som normalt.
- Alternativt kan vi henvise lyttere på FM til at prøve frekvensen 87,8 MHz. Derudover kan du, som altid, høre Radio SydhavsØerne på nettet og mobile enheder, opfordrer Søren Hansen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet