Rækkehuse skal ikke ende som en lollandsk ghetto
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Byrådsflertal ønsker fleksible udlejningsregler i Margrethehusene.
Gennem mange år havde Margrethevænget et skidt ry blandt de lokale, og byggeriet lå på grænsen til at være en ghetto. Sådan skal det ikke ende med afløseren Margrethehusene, der snart skal bygges på grunden.
Et klart flertal i byrådet sagde derfor ja til at indføre fleksible udlejningsregler på samtlige 37 af de kommende rækkehuse.
De fleksible udlejningsregler mødte dog modstand fra Enhedslisten og SF, der begge sagde nej.
- De oprindelige beboere er blevet genhuset i byggeperioden, og nu ændres kriterierne for tilbagevenden til disse boliger. Det er ikke i orden, sagde Marianne de la Motte (SF).
Hun frygter, at sådanne ændringer kan danne præcedens ved fremtidige renoveringer af almennyttige boliger. Søhusene i Nakskov har allerede fleksible udlejningsregler på samtlige boliger.
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) forventer ikke, at der bliver store problemer med de nye regler, for i mange afdelinger er der slet ikke venteliste til boliger.
- Jeg regner ikke med kilometer lange ventelister, så der skal nok komme mange forskellige beboere. Samtidig ønsker vi ikke et nyt Margrethevænget, hvor der var en beboersammensætning, som ikke var til gavn for nogen.
I hvilken rækkefølge lejlighederne vil blive tilbudt folk, kan du læse mere om i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned