Reddet på målstregen: De overtager konkursramt firma
Lauritz.com får nye ejere. Arkivfoto: Palle Søderberg
Palle Søderberg
Det er lykkedes kuratorer at sikre, at en del af de ansatte i Lauritz.com følger med i købsaftale.
Hovedparten af det konkursramte auktionshus Lauritz.com er blevet solgt til ejerne af Auktionshuset Hørsholm.
Det skriver kuratorerne i en pressemeddelelse tirsdag.
Det fremgår ikke, hvor mange af de ansatte i Lauritz.com der konkret følger med i aftalen.
Men i pressemeddelelsen fremgår det, at "køberne har set en værdi i at få tilknyttet mange af de dygtige medarbejdere".
- Vi er glade for, at vi med overdragelsen til Auktionshuset.com lykkedes med at sikre en del af arbejdspladserne, lyder det fra kuratorerne.
Op til konkursen har mange sælgere været frustrerede over, at de ikke har modtaget betaling for deres solgte varer.
Det er endnu for tidligt at sige, om sælgerne overhovedet kommer til at modtage deres penge.
- Forløbet op til konkursen – hvor mange sælgere ikke modtog betaling for solgte varer – medførte betydelig og måske uoprettelig skade på brandet ”Lauritz”.
- Det forudgående forløb ændrer dog ikke på, at Lauritz har mange dygtige og engagerede medarbejdere, som har dybt kendskab til auktionsmarkedet, lyder det i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker