REFA forsvarer dyre julekalendere
REFAs julekalender Foto: REFA
REFA
Ekstra Bladet siger mandag velkommen på forsiden i en kritik af dyre julekalendere udsendt til skoler på Lolland-Falster.
Sidste år trykte REFA 225 julekalendere, hvor en del af dem blev sendt ud til skoleklasser på Lolland-Falster, som gerne ville have kalenderen, som er en del af et undervisningsmateriale fra REFA . Prisen for julekalenderne inklusive lærervejledning beløb sig til omkring 110.000 kroner.
- Det lyder som en meget dyr julekalender. Men det er mere end en julekalender, forklarer REFAs direktør.
- Klassesættene, hvor julekalenderen er en del af pakken, er et undervisningsmateriale, som fortæller om affaldshåndtering og lærer skoleeleverne om affaldssortering, siger direktør i REFA Mette Suhr Stoffregen.
- Prisen afspejler, at 2016 var første år, vi lavede kalenderen, og dermed er der en del opstartsomkostninger til for eksempel opsætning af maskine til udstansning, siger Mette Suhr Stoffregen.
- Tegningen til julekalenderen er en videreudvikling af en tegning, som har fulgt REFAs skoletjeneste i flere år. Og som bliver opdateret af den lokale reklamevirksomhed Pajor, når der sker ændringer hos REFA. Som for eksempel den nyindførte tokammer-affaldscontainer.
Målet er at gøre skoleeleverne til gode affaldsborgere, slår direktøren fast.
Hun undrer sig over, at Ekstra Bladet fokuserer på kalenderens pris, som om det blot var en reklamejulekalender, hvilket det ikke er, pointerer direktøren.
I år er kalenderen tryk i et mindre oplag. Men i to versioner. En til klassetrinene 0. – 3. og en udgave til 4 – 6 klassetrin. Bag hver låge gemmer sig spørgsmål om affaldshåndtering. I alt 75 klasser i Guldborgsund Kommunes skoler og 64 i Lolland Kommunes skoler har i år sagt ja tak til julekalenderen. Samlet pris i år ligger på mellem 70.000 og 80.000 kroner.
- Julekalenderen er en del af REFAs skoletjeneste, hvor målet er at nå så mange børn på Lolland-Falster som muligt, for at lære dem om affald, sortering og miljø. Udfordringen på Lolland-Falster er de store afstande fra skolerne til REFA i Nykøbing, hvor det ikke er muligt for alle klasser at komme til. Derfor har vi valgt, at REFA kommer til skolerne, siger Mette Suhr Stoffregen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned