REFA-værk er blandt Danmarks bedste
Miljøstyrelsen har udpeget fire af de bedste affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, som skal levere miljødata til nye miljøkrav i EU. Og anlægget i Nykøbing er med blandt toppen.
REFAs affaldskraftvarmeværk i Nykøbing er blevet udpeget af Miljøstyrelsen som et af de fire affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, der skal levere miljødata for udledningerne af røggas. Dataene skal bruges til at lave nye miljøstandarder for udledning af røggasser i hele EU.
Forbrændingsanlægget er, sammen med tre andre værker i Slagelse, København og Ålborg, blevet udpeget som Best Practice i Danmark. Det vil sige, at forbrændingsanlægget i Nykøbing skal bruges som model for andre forbrændingsanlæg i, hvordan blandt andet miljøkrav bedst overholdes.
-Det er mange års målrettet arbejde, som gør, at vi er blandt de værker i Danmark, der har den bedste praksis på røggasområdet, siger Mette Suhr Stoffregen, der er afdelingschef for REFA.
Miljøstyrelsen har udpeget REFAs anlæg på grund af en god og stabil drift med få overskridelser af miljøtal. Samtidig begrundes valget med, at REFA har god indsigt ind i baggrunden for de miljødata, der bliver indsamlet.
- Vi har et fælles fokus på miljøet. Det er alle værkets medarbejderes fortjeneste, at vi forbrænder affald på den bedst tænkelige og mest ansvarlige måde, siger Mette Suhr Stoffregen.
De indsamlede miljødata fra forbrændingsanlægget i Nykøbing skal sammen med data fra de bedste anlæg i resten af EU, bruges til at formulere EU's fremtidige miljøkrav for affaldsforbrænding.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned