Regeringen vil fortsat diskutere aktiv dødshjælp og dansk model
Debatten om aktiv dødshjælp tog fart, da statsminister Mette Frederiksen (S) i juni på Folkemødet på Bornholm udtalte, at hun støtter muligheden. (Arkivfoto).
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Et massivt flertal i Det Etiske Råd fraråder aktiv dødshjælp, men regeringen ønsker en offentlig debat
Regeringen lægger op til en debat om aktiv dødshjælp og en dansk model, efter at et massivt flertal i Det Etiske Råd er imod aktiv dødshjælp.
Det oplyser sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar.
- Rådets arbejde viser meget tydeligt, at spørgsmålet om dødshjælp er dilemmafyldt. Men også at det skal ses i sammenhæng med den måde, man konkret vælger at tilrettelægge den enkelte model på, siger hun.
16 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd er imod, at aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark. Det fremgår af en udtalelse fra rådet offentliggjort onsdag.
I sidste ende er det en politisk beslutning, og flertalsregeringen har endnu ikke lagt sig fast. I stedet vil den have en offentlig debat og vil nedsætte et udvalg for en mere værdig død.
Ifølge Ritzaus oplysninger vil regeringen inden for nogle uger offentliggøre et kommissorium og udvælge medlemmer.
En dansk model behøver ikke nødvendigvis indeholde aktiv dødshjælp, da der er andre måder at hjælpe borgere til en værdig død i deres sidste tid.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub