Region Sjælland siger goddag til 19.000 nye borgere
Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
Drømmen om det gode liv, og en tilværelse på landet, får mange til at flytte til Region Sjælland.
De seneste fem år er indbyggertallet steget med knap 19.000 - og i hvert andet sogn har der været et plus på tilflytter-kontoen, viser tal, konsulentfirmaet Groes har trukket for Region Sjælland, det fortæller DR P4 Sjælland.
Christina Panton er netop flyttet til Lundby på Sydsjælland fra Humlebæk, og hun fortryder ikke et øjeblik, for hun kan mærke en helt anden ro, siger hun.
Vordingborgs borgmester Mikael Smed siger, at regionen har meget at byde på, også selv om prisen er, at man måske skal pendle til arbejde i København.
- Ikke mindst er det en god base, hvor man kan slappe af i skønne omgivelser, når man har fri, siger Mikal Smed.
Og højkonjunkturen får mange storbymennesker til at turde tage springet til de rolige og naturskønne omgivelser i Region Sjælland, siger forskningschef Hans Thor Andersen fra Ålborg universitet. For nu er det blevet muligt at finde et nyt job og at sælge huset, hvis man skulle ønske det, understreger han.
Befolkningstallet i Region Sjælland er steget med 2,3 procent de seneste fem år, og dermed er tallet nu oppe på 835.000 indbyggere.
Sidste år flyttede der hver dag 67 borgere til Region Sjælland.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker