Region Sjælland vil åbne E-hospital
Arkivfoto Foto: /ritzau/Bjarke Maccarthy/socialdemokratiet
/ritzau/Bjarke Maccarthy/socialdemokratiet
Region Sjælland har ansøgt Sundheds og Ældreministeriet om 40 millioner kroner, til at styrke digitale sundhedstilbud i regionen.
I fremtiden skal det være slut med besøg hos speciallæger på hospitalet. I stedet, skal du foretage målinger derhjemme, og sammen med en sygeplejerske ringe til lægen. I hvert fald hvis Region Sjælland får penge til Danmarks første E-hospital.
- Det er Regionsrådets ambition at flytte flere sundhedsopgaver tættere på borgerne. Det er en hel central del i strategien, hvor vi gerne vil gå fra at have borgere og læger på landevejene til at bruge de digitale veje til at styrke de nære sundhedstilbud, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
De 40 millioner kroner skal blandt andet bruges til at skaffe telemedicinsk udstyr til E-hospitalet, ligesom at der skal etableres fibernet.
- Det handler om at flytte viden i stedet for at flytte mennesker og skabe digitale løsninger og nye samarbejder omkring det. Derfor vil vi etablere Danmarks første E-hospital, som i stor skala skal sørge for drift af de mange telemedicinske løsninger der er mulige i dag, afslutter Heino Knudsen.
Region Sjælland forventer svar på ansøgningen inden sommer og håber at kunne igangsætte arbejdet i løbet af det kommende år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde