REGION VIL LAVE STORT SAMARBEJDE MED PRIVATHOSPITAL
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Lange ventelister og pressede sygehuse i Region Sjælland betyder, at en lang række patienter sendes videre til udredning og behandling på privathospitaler. Og sådan ser det også ud til at blive i de kommende år.
REGION SJÆLLAND: Voksende ventelister på sundhedsområdet er desværre ikke et nyt fænomen, og sygehusene i Region Sjælland er så pressede, at regionen alene i år må sende patienter videre til udredning og behandling på privathospitaler for omkring 300 millioner kroner.
Det skriver Sjællandske Mediers netmedie, sn.dk.
Regionen har siden 2019 haft en samarbejdsaftale med den private hospitalskoncern Aleris-Hamlet, men den aftale udløber til næste år, og derfor er regionen ved at gøre klar til at sende en ny aftale i udbud.
- Vi vil sikre patienterne hurtig udredning og behandling af deres sygdom, når regionens sygehuse ikke kan nå at behandle borgeren indenfor udrednings- og behandlingsretten, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) til sn.dk.
I den nuværende aftale er det et krav, at patienterne skal behandles indenfor en afstand af maksimalt 60 kilometer fra regionens grænse, og det bliver ifølge sn.dk også et krav i det kommende udbud.
Derudover lægger regionsrådet op til at skærpe nogle af kravene i det nye udbud. Det fremgår ikke, hvornår den nye aftale sendes i udbud.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde