Regionen vil være bedre til at behandle kræft

Det kniber for Region Sjælland med at leve op til kravene om, hvor hurtigt kræftpatienter skal undersøges og behandles.

Fra nationalt plan er målet, at kravene skal overholdes i 90 procent af tilfældene, men på sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted lykkedes det i maj kun i 80 procent af tilfældene at leve op til målkravene, og på Sjællands Universitetshospital skete det kun i 74 procent af tilfældene.

Det fremgår det af en nylig orientering til politikerne, som nu sætter ind for at gøre noget ved problemet.

Mandag vedtog et enigt regionsråd således en kræftplan med otte punkter, der blandt andet slår fast, at tegn på kræft skal opdages tidligere, og at patienterne skal hurtigere i behandling.

- Vi har i årevis på en række områder ligget dårligt og under landsgennemsnittet, og vi er for eksempel optaget af, at dødeligheden ved lungekræft er højere end i resten af landet. Det er en social ulighed, vi gerne vil arbejde på at ændre. Og der er mange andre ting også, siger udvalgsformand Annemarie Knigge (S).

Bøtten skal vendes

Hun påpeger, at det har været et problem, nærmest siden regionen blev skabt, men fastslår, at det skal slutte nu:

- Som socialdemokrater siger vi, at nu vil vi have vendt bøtten, for vi er ikke tilfredse med, at det ser sådan ud. Så i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud har vi arbejdet systematisk med det hele foråret. Og der ligger nu en ottepunkts-plan, som vi har været enige om i udvalget og i regionsrådet. Og vi er allesammen optaget af, at måltallene for kræftpakkerne skal opfyldes, og at den sociale ulighed i kræft-overlevelse skal mindskes.

Konkret lægger planen blandt andet op til, at personalet skal uddannes bedre, der skal indledes en dialog med de praktiserende læger om, hvordan man kan få borgere til at gå til læge tidligere, og der skal skrues op for kommunikationen om mulighederne for at blive screenet.

10 millioner sat af

Parallelt med planen har regionsrådet prioriteret op til 10 ekstra millioner kroner til at styrke kræftområdet i 2021, men står det til Annemarie Knigge, skal der afsættes endnu mere.

- Vi vil gerne have, at der bliver sat penge af under budgetforhandlingerne. Men vi ved også godt, at penge ikke er alt. Derfor skal vi have nogle ting, der virker. For det nytter ikke at sige, at nu skal vi ansætte 10 nye læger og 15 nye sygeplejersker, hvis vi ikke kan få dem, bemærker hun.

Hvad de brugbare ting så kan være, er det for tidligt at sige. Det må konkretiseres i forbindelse med budgetforhandlingerne, bemærker hun.