Rekordmange kvote 2 ansøgere til UCSJ
Foto: Miriam Dalsgaard, Polfoto.
Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Aldrig har der været så mange ansøgere til uddannelserne på University College Sjælland.
I går den 15. marts var der ansøgningsfrist via kvote 2 til landets videregående uddannelser. For femte år i træk slår University College Sjælland (UCSJ) rekord i antallet af ansøgere via kvote 2.
I alt har 8.913 søgt ind på én eller flere af de i alt ti uddannelser som UCSJ tilbyder, hvoraf fire af uddannelserne kan læses i afdelingen i Nykøbing. Det svarer til en stigning på 18 procent i forhold til sidste år, hvor professionshøjskolen fik 7.585 ansøgninger.
I 2012 fik skolen 4.216 ansøgninger til kvote 2, og det betyder, at UCSJ har fået dobbelt så mange kvote 2 ansøgninger på bare fire år.
Også rekordmange har en af UCSJ’s uddannelser som deres førsteprioritet. 2.230 har én af skolens i alt ti uddannelser som deres første prioritet.
- Det er rigtig flot, at vi igen i år slår rekorden for antallet af kvote 2-ansøgninger. At så mange vælger University College Sjællands uddannelser som deres førsteprioritet, vidner om, at vores ansøgere ved, at vi står for kvalitet. Det glæder vi os rigtig meget over, skriver rektor ved UCSJ Ulla Koch i en pressemeddelelse.
I sidste uge fik UCSJ som den første danske professionshøjskole blåstemplet deres interne kvalitetssikring af skolens uddannelser, og rektor Ulla Koch tvivler ikke på, at det også kommer til at have betydning for ansøgertallet til kvote 1.
- Det skyldes naturligvis også, at mange unge i regionen er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at tage en uddannelse for at få et job, og kan vi tilbyde det rigtige produkt her i regionen, så bliver de her, lyder det fra Ulla Koch.
Årets mest populære uddannelse set i forhold til ansøgertallet er sygeplejerskeuddannelsen, som har fået 44 procent af årets ansøgninger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde