Rekordmange studenter er uden uddannelse fem år efter gymnasiet
Hvad bringer fremtiden for studenterne? Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier
Hver ottende student var i 2022 ikke færdig eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen.
Flere og flere unge er stadig ikke færdige med eller i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fem år efter at de har færdiggjort deres studentereksamen.
Af dem, som færdiggjorde deres studentereksamen i 2017, var 12,9 procent stadig uden uddannelse i 2022.
Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge en pressemeddelelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Det er bekymrende, at rekordmange unge ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået deres studentereksamen, siger tænketankens analysechef, Emilie Agner Damm, i pressemeddelelsen.
Tallene viser samtidig, at der er en kraftig udvikling i antallet af studenter, der ikke er i gang med en uddannelse to år efter at have fået huen på.
I 2012 var det cirka hver femte af dem, som to år forinden var blevet studenter, som ikke var begyndt at læse videre.
I 2022 - ti år senere - gælder det to ud af fem. Med andre ord er andelen altså blevet fordoblet.
Emilie Agner Damm siger, at opsvinget på det danske arbejdsmarked har gjort det nemt for mange unge at få et ufaglært arbejde, og at det kan forklare, hvorfor nogle udskyder de videre studier.
- Men hvis de ender med aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil de blive en del af et ufaglært arbejdsmarked, hvor der generelt vil være lav jobsikkerhed og løn, siger hun.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde