Rektor bekymret over faldende ansøgertal
Camilla Wang er rektor for Professionshøjskolen Absalon Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Professionshøjskolen Absalons rektor kalder det "super bekymrende", at antallet af ansøgere til lokale uddannelser bliver ved med at falde.
- Det er da super bekymrende, for jeg er også optaget af, at vi får løftet uddannelsesniveauet på Lolland-Falster.
Sådan siger Professionshøjskolen Absalons rektor Camilla Wang i en kommentar til, at antallet af ansøgere til Absalons videregående uddannelser på campus i Nykøbing igen i år er faldet - læs mere her.
Hun peger især på to årsager - mindre ungdomsårgange og færre uddannelsesparate.
- Der er for få, der tager en videregående uddannelse, og det gælder især i regionens yderkanter.
- Vi ved, at sociale faktorer og forældrenes baggrund - uddannelsesniveau, sociale status og så videre - betyder noget for, hvordan børnene og de unge kommer igennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
- Det kræver et ekstremt stort fokus, lige fra børnene er små, og jeg tror, det er nødvendigt, at hele lokalsamfundet bakker op om de unge, så de kommer i gang med en uddannelse og gennemfører den, siger Camilla Wang.
Hun understreger, at situationen ikke er værre end, at man nok skal få oprettet nye hold på de forskellige uddannelser i Nykøbing efter sommerferien, og at der ikke er nogen tanker om at lukke uddannelser på det lokale campus.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker