René Holtens OL-drøm lever: Slår danske konkurrenter
René Holten Poulsen har vundet et hav af EM- og VM-medaljer.
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
René Holten Poulsen skal i begyndelsen af maj kæmpe om en OL-billet ved kvalifikationsstævne i Ungarn
Kajakroeren René Holten Poulsen har fortsat muligheden for at kvalificere sig til karrierens fjerde OL.
Lørdag sørgede den tidligere verdens- og europamester for at blive Danmarks deltager i 1000 meter enerkajak ved det kommende OL-kvalifikationsstævne i ungarske Szeged.
I modvind på Bagsværd Sø var 35-årige René Holten Poulsen hurtigere end sine yngre konkurrenter Thorbjørn Rask og Mads Brandt Pedersen.
Det skaber lettelse hos den rutinerede kajakroer, der mistede sin økonomiske støtte efter at have misset kvalifikationen til OL i Tokyo.
- Jeg er virkelig glad for at vinde den danske udtagelse. Det har været nogle stressende dage med meget pres på. Jeg har givet alt og mere til for at stå skarpt i disse uger, og det har ikke været en let rejse det sidste halvandet år, efter jeg røg ud af elitecentret og mistede al støtte.
- At jeg kan stå her og vinde den danske udtagelse, er jeg både stolt over og ekstremt glad for. Nu kan jeg fokusere al min energi på at vinde en OL-plads om 2,5 uger, siger René Holten Poulsen i en pressemeddelelse.
Ved OL-kvalifikationsstævnet 8. og 9. maj i Ungarn er der to OL-pladser på spil.
René Holten Poulsen OL-debuterede i Beijing i 2008, hvor han tog en sølvmedalje i 1000 meter toerkajak sammen med Kim Wraae. Holten Poulsen var også med i London i 2012 og Rio i 2016. I begge tilfælde var han spået til at være en stærk medaljekandidat, men han rejste tomhændet hjem.
Det har han til gengæld ikke gjort ved et hav af verdensmesterskaber og europamesterskaber. På forskellige distancer er det i VM-sammenhæng blevet til tre guldmedaljer, tre sølvmedaljer og en bronzemedalje.
EM-medaljestatistikken lyder på seks guldmedaljer, ni sølvmedaljer og fem bronzemedaljer.
René Holten repræsenterer Maribo Kajakklub.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde