Rester fra vindmøllevinger får nyt liv i tyske biler
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Ucomposites på Bogø er lykkes med at omdanne rester fra produktion af vindmøller og glasfiber.
Ucomposites på Bogø er lykkes med at omdanne rester fra produktion af vindmøller og glasfiber til materialer, der kan sælges til blandt andet de tyske og franske bilfabrikker.
Det skriver Sjællandske.
Firmaet indkøber fiberrester, der ellers ville blive dumpet som næsten uforgængeligt affald, skærer det op og presser det i baller. Herefter bliver det solgt, og 95 procent af det ryger direkte til udlandet.
Ucomposites har taget patent på metoden, og endnu er firmaet da også det eneste i verden, der anvender fiberresterne, der kommer fra hele Europa. Målet er at bygge fabrikker i Nordamerika, Indien og måske i Kina, for det kan ikke betale sig at transportere råvarerne over for store afstande.
Udover produkter til bilindustrien laver Ucomposites også store puder til gasindustrien på den Arabiske Halvø.
Gasproduktionen udvikler en masse varme, og da glasfiber kan tåle 840 grader, er det godt til isolering.
Et tredje produkt er fibre til gipsplader til vægge. Fibrene armerer pladerne, så de står længere ved brand.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde