Retten i Nykøbing lukker ned
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Byretten i Nykøbing lukker ned for behandling af alle ikke-kritiske sager på grund af coronavirus.
Nedlukningen i det offentlige system som følge af coronavirus rammer også de danske domstole.
Lokalt betyder det, at Retten i Nykøbing lukker ned for alle ikke-kritiske sager fra dags dato, torsdag, foreløbig to uger frem.
- Det betyder, at sager, der efter en foretaget prioritering ikke anses for kritiske, og som er berammet i dag og de næste to uger aflyses. En enkelt arrestantsag vil blive gennemført den 12. marts 2020, men ellers vil der ikke blive afviklet ikke kritiske berammede retssager af nogen slags, skriver retten på sin hjemmeside.
På listen over sager, der ikke prioriteres er:
Straffesager, herunder også igangværende hovedforhandlinger.
Civile sager, herunder også igangværende hovedforhandlinger.
Fogedsager, bortset fra de mest hastende.
Dødsboskiftesager og gældssaneringssager.
Notarialforretninger.
Blandt de sager, der anses som kritiske er blandt andet:
Grundlovsforhør.
Fristforlængelser.
Afsigelse af kendelser om indgreb.
Visse arrestantsager.
Visse fogedforretninger, der ikke kan udsættes
Visse konkurssager.
Der skal derfor ses bort fra de nuværende retslister på rettens hjemmeside, oplyses det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned