Bøden på 10.000 blev idømt fordi, at Reventlow Lilleskole ikke havde efterkommet Lolland Kommunes påbud fra den 1. april 2011 om at separere afløbsledninger for regnvand og spildevand.
Den ansvarlige skoleleder Mette Green, erkendte, at skolen, som påbudt, ikke havde fået udført arbejdet.
Skolelederen forklarede, at årsagen til, at arbejdet med separeringen af afløbsledninger for regnvand og spildevand ikke var blevet udført, var stigende elevtal i perioden.
- Vi har budgetteret med udgifter til at få separeringen lavet, men på grund af stigende elevtal, og dermed stigende udgifter til lærerlønninger, så valgte vi at prioritere pengene til flere lærere, forklarende Mette Green.
Man havde forsøgt at låne pengene
Skolelederen forklarede også, at skolen uden held havde forsøgt at låne pengene i pengeinstitutter og hos Lolland Kommune - dog uden held.
Desuden blev det oplyst, at arbejdet med at separere afløbsledninger for regnvand og spildevand på skolen, er påbegyndt ved skoleårets start.
Men skoleleder Mette Green kunne ikke oplyse, hvornår arbejdet forventes færdigt.
Ud over bøden på de 10.000 kroner blev Reventlow Lilleskole også dømt til at betale en bøde på 2.500 kroner pr. måned efter 1. december 2013, hvis ikke arbejdet er færdigt inden da.
Skolelederen udbad sig betænkningstid i 14 dage med hensyn til eventuel anke af dommen.
Ikke den eneste dom
Reventlow Lilleskole var ikke den eneste, der i går modtog dom i en sag om manglende separering af afløbsledninger for regnvand og spildevand.
Anklager Henrik Holten har for kommunerne i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds gennemført cirka 60 sager om manglende separering af afløbsledninger for regnvand og spildevand.
- Målet er i sidste ende at få lavet separeringen. Og grunden til at vi i mange af sagerne venter nogle måneder med de løbende månedlige bøder er, at vi hellere ser, at pengene bruges på det arbejde, der er udstedt påbud om - end på bøder, forklarer Henrik Holten - og tilføjer, at man langt fra er igennem alle sager.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie