Risiko for en ordentlig byge
Haveejere og landmænd tørster efter regn - Mens badegæster nok ikke er helt så begejstret for dagens vejrudsigt. Arkivfoto Foto: Arkivfote: Anders Knudsen
Arkivfote: Anders Knudsen
Onsdagen betyder en pause fra det tørre sommervejr, som afløses af risiko for kraftig regn og skybrud.
I dag ligger Danmark lige på grænsen mellem varm luft over Sydskandinavien og køligere luft over Mellemeuropa, og vejrmæssigt kommer det ikke til at gå stille for sig, skriver DMI, som er ude med en melding om risiko for kraftig regn og skybrud.
Risikovarslet for Lolland-Falster gælder ind til torsdag morgen, hvor der i perioder stedvis vil kunne forekomme kraftig regn (mere end 24 millimeter regn på seks timer), og der er ligeledes risiko for skybrud (mere end 15 millimeter regn på 30 minutter).
Hos DMI skrev vagthavende meteorolog tirsdag aften, at prognoserne dog svinger meget, og det kan ikke udelukkes at situationen ændres, som timerne går.
Temperaturene i dag kommer til at ligge mellem 20 og 24 grader, og vi får en svag til frisk vind fra nordøst og øst, skriver DMI. I aften og i nat mest skyet og perioder med regn eller byger, der stedvis kan blive ret kraftig og med torden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned