Risiko for tavs radio på Falster
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Udskiftning af sikkerhedslys på sendemast kan påvirke DRs radiokanaler i de kommende dage.
Hvis man bor på Falster og plejer at lytte til DRs radiokanaler på FM, kan man risikere at opleve periodevis radiotavshed i dagene fra på søndag, 6. marts, til og med på onsdag, 9. marts.
Det skyldes, at det såkaldte hindringslys i ni af DRs radiosendemaster rundt om i landet skal udskiftes, og nu er turen kommet til Næstved-senderen, som dækker store dele af Midt- og Vestsjælland samt Falster og Møn, oplyser DR i en pressemeddelelse. Derfor kan radiosignalet forsvinde midlertidigt i perioder.
Hindringslyset er det lys, som blinker i aften- og nattemørket af hensyn til flysikkerheden, så flyene kan se sendemasterne og ikke risikerer at flyve ind i dem. Det nuværende hindringslys har ifølge DR siddet i masterne i omkring 30 år og trænger efterhånden til at blive udskiftet.
Vedligeholdelsesarbejdet skal efter planen foregå i følgende tidsrum:
Søndag 6. marts klokken 09.05-15.00.
Mandag 7. marts klokken 10.05-11.35 og 16.05-17.15.
Tirsdag 8. marts klokken 10.05-11.35 og 16.05-17.15.
Onsdag 9. marts klokken 10.15-11.45.
Derudover kan der være forringet signal mandag og tirsdag mellem 11.35 og 16.05, oplyser DR.
I de perioder, hvor FM-radioen er tavs, henviser DR i stedet til, at man kan lytte til radioen via www.dr.dk/radio eller ved at downloade appen DR LYD. Alternativt kan man forsøge, om man kan finde FM-signalet fra senderne ved Nakskov, Skamlebæk, Gladsaxe eller Sønder Højrup på Fyn.
Signalet på Lolland kommer fra en sendemast ved Nakskov og skulle ikke blive berørt i denne omgang.
Alternativt er der også altid mulighed for at lytte til Radio SydhavsØerne, som sender døgnet rundt både på FM, mobil-app og nettet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned