Ristede melorme rykker ind på snackhylden

arkiv

Nu er det muligt at købe insektsnack i danske supermarkeder.

Offentliggjort Sidst opdateret

I denne uge er der kommet insektsnack på hylderne i danske supermarkeder, leveret af en lille virksomhed med tilknytning til Agro Business Park i Foulum øst for Viborg.

Det er firmaet ENORM Aps, der har udviklet den nye melormesnack.

- De er sprøde lige som chips og har en god smag af flæskesvær blandet med popcorn, siger Lasse Hinrichsen fra firmaet ENORM Aps til DR P4 Midt & Vest.

Bag fremstødet for at få os til at spise insekter ligger et ønske om at begrænse forbruget af andet kød, som skader klimaet.

- Målet på lang sigt er at få erstattet store dele af de mere miljøbelastende proteinkilder som oksekød og svinekød med insekter, siger Lasse Hinrichsen.

Foreløbig er det 13 Føtex-supermarkeder på Sjælland, i Aarhus og Aalborg, som sælger insektsnack fra ENORM Aps.