Rockere ude af Egebjerg
Politiet var til stede, da Satudarah holdt fest i Egebjerg lige før 1. maj. Efter festen forsvandt rockerne ret hurtigt fra stedet igen. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
- Vi lægger pres på rockere og bander, siger politiinspektør Kim Kliver.
Rockergruppen Satudarah holder ikke længere til i Egebjerg.
Gruppen blev synlige ved huset sidst i april. Før den tid havde der gået rygter, og lige før 1. maj blev der holdt en fest i huset på Sønder Alslev Strandvej med mange fra Satudarah.
Også politiet var talstærkt til stede for at kontrollere deltagerne i festen.
Guldborgsund Kommune udstedte derefter et forbud mod, at ejendommen kunne omdannes fra privatbolig til klubhus.
I det seneste par måneder har der ikke været aktivitet i ejendommen.
Politiet bekræfter
Overfor Folketidende bekræfter politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at gruppen igen har forladt Egebjerg.
- Vi følger jo de enkelte personer, og de er der ikke mere, siger Kim Kliver.
Han tilskriver det dels kommunen, der ikke vil have et klubhus på stedet, dels politiets arbejde.
- Vi lægger pres på miljøet, som han siger.
På samme måde hører man heller ikke meget til gruppens rivaler i Mongols, og Bandidos ligger for tiden underdrejert, efter at en række ledende lokale medlemmer kom i fængsel med langvarige domme.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned