Af Mogens Warrer og Margit Olsen
På lørdag er det sidste dag i denne omgang med roetransporter på vej til de lokale sukkerfabrikker.
Fredag bliver sidste indleveringsdag på fabrikken i Nykøbing. Lørdag er det også slut i Nakskov.
Roekampagnen 2012-13 bliver en af de vanskeligste i historien med store problemer med rådne roer, som har skabt problemer i produktionen på fabrikkerne.
Det førte til, at er der det seneste stykke tid har været skærpet kontrol med indleveringen og mange vognlæs, som er blevet afvist på fabrikkerne.
- Vi er nogle dage oppe op 15 læs, som ikke får lov at komme ind. Det er dyrt for alle parter, men nødvendigt hvis vi skal blive færdige med kampagnen, siger fabrikschef i Nakskov Klaus Bøggild.
Når de sidste roer lander på fabrikkerne i weekenden går der et par dage, inden denne sæsons sidste sukker er udvundet af roerne og fabrikkerne kan gøre klar til at lukke ned og holde pause til næste sæson går i gang i september.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned