Tanken bag rollespillet er at sætte fokus på nutidens miljøbelastning og forbrug og dets konsekvenser. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Det post-apokalyptiske rollespil Sunfall indtog det gamle mejeri ved Frejlev.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
FREJLEV Det gamle mejeri i Frejlev var siden i torsdags og weekenden igennem indtaget af omkring 150 rollespillere fra både ind- og udland.
Live action rollespillet Sunfall havde for en stund omdannet mejeriet til en nedlagt fabrik for kemiske våben, hvor et lille samfund overlever, efter at verden i en fiktiv fremtid for længst er brudt sammen. Deltagerne i rollespillet udspiller samfundet, hvor både miljø og civilisationen er kollapset.
Bag det internationale rollespilsevent står Rollespilsfabrikken, European LARP federation og Sunfall Guldborgsund, der har lejet de gamle bygninger. Udover at gøre rollespillet til et tilbagevendende event på stedet, vil man også holde andre arrangementer i de nedlagte bygninger.
- Som det er lige nu, så vil vi til maj have et Nerf dart-event herude, hvor der kommer en masse børn. Så har vi endnu et rollespilsevent her 10.-14. juli, hvor vi regner med omkring 4-500 mennesker, fortæller projektleder i Sunfall Guldborgsund Joachim Dittman.
- Og det er nok noget af det, om vi vil komme til at tilbyde til for eksempel kommunen, at man kan sende en masse børn herud, som kan lege med nerf darts og rende rundt og skyde hinanden. Eller låne det til rollespil eller til anden aktivitet som eksempelvis koncerter, fortsætter han.
Annonce
Rollespillet har tidligere været spillet ved blandt andet Stevns, men arrangørerne bag ønskede et fast sted at kunne holde eventet.
- Vi har haft rigtigt mange udgifter ved at sætte op og bagefter rive ned og rydde op hele tiden, og så begyndte vi at tænke, hvor meget kan man egentlig få, hvis man vælger noget, der er nedlagt og ikke rigtigt bruges til noget andet. Hvis vi så prøver at leje det i et år eller købe det, så kan vi bare lade tingene stå, fortæller Joachim Dittman.
Hvis det lykkedes foreningen at finde fondsmidler, er det planen at købe det nedlagte mejeri i stedet for at leje det. Man har derudover også kig på mulighederne for at leje den gamle trælasthandel ved Idestrup til et ekstra spilleområde for rollespillerne, hvor de kan tage væk fra mejeriet på opdagelse.
Udover at gøre Sunfall-rollespillet til et tilbagevendende event vil man også bruge det nedlagte mejeri til andre arrangementer, fortæller projektleder for Sunfall Guldborgsund Joachim Dittman. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Beautysalonen Pinkz Beauties agerer neutralt område for de rivaliserende fraktioner i spillet. Her kan man blandt andet få en klipning og "The best handjob in town", der er en luksus håndvask. Det post-apokalyptiske look er inspireret af computerspil som blandt andet Fallout-serien. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen