Der er sket meget, siden Martin Rommel for et år siden åbnede Rommel´s i Vejlegadebro. Senest er forretningen udvidet med en café i tilknytning til smørrebrødsbutikken, hvorfra der også leveres både varm og kold mad til større og mindre selskaber.
Nu udvider Martin Rommel igen, og denne gang et helt andet sted i byen.
- Jeg har lejet lokalerne, hvor Slagteriets Udsalg lå. Der har vist nok været slagterforretning i ca. 70 år, men den tid er slut. Nu bliver der smørrebrødsforretning, hvor man også kan få dagens ret med hjem varm eller frossen, eller man kan spise ved et af bordene. Der bliver ca. 20 pladser, siger Martin Rommel.
Dagens ret vil kunne fås i store eller små portioner, og man kan desuden købe et 14 dages eller månedskort.
Smørrebrødsforretningen og caféén i Vejlegadebro fortsætter uændret, men tilberedningen af mad ud af huset flyttes til Ø. Boulevard, hvor der er lang mere plads. Her skal kunderne fremover afhente bestilt mad.
- Der vil blive ansat en bestyrer i Rommel´s Lune Hjørne, som stedet kommer til at hedde. Der udover flytter Mette Pedersen med fra Rommel´s. Fremover vil vi udnytte den ekstra plads til bl.a. at producere mere af vores pålæg, lige som vi vil satse mere på at levere til forskellige firmaers kantiner, siger Martin Rommel.
Lokalerne bliver indrettet, så præget af slagterbutik forsvinder.
Åbningsdagen er endnu ikke fastlagt, men det bliver i februar. Først skal der bl.a. leveres mad til gymnasiets Gallafest, hvor Rommel´s skal levere maden til op mod 1.100 personer.
Selv om Martin Rommel åbner Rommel´s Lune Hjørne, sker der stadig ændringer i Vejlegadebro. Fra nytår får caféen større udvalg med bl.a. morgenbrød.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned