Roug: Adrenalinet kører rundt i kroppen
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Kasper Roug (S), der var tæt på at blive valgt ind i Folketinget for fire år siden, så statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrive valget i tv.
- Endelig! Han har også trukket den længe.
Sådan lyder det fra Socialdemokraternes spidskandidat til Folketinget i Lollandkredsen, Kasper Roug om statsminister Lars Løkke Rasmussens valgudskrivelse kort efter klokken 13 tirsdag.
- Jeg så det i TV, og det føles lidt som at trække et spørgsmål til en eksamen. Det er nu vi skal til eksamen, og det får helt klart adrenalinet til at flyde i årene, siger Kasper Roug.
Han fortæller, at de lokale socialdemokrater mødes tirsdag aften klokken 18 i forbundshuset i Maribo.
- Her lægger vi sidste hånd på den plan for valgkampen, vi har – og så bliver det til en ordentlig peptalk om, at vi vil have en ny regeringen i Danmark med socialdemokrater på ministerposterne, slår Kasper Roug fast.
Allerede onsdag morgen klokken 06.30 er der, ifølge Kasper Roug, valgudvalgsmøde, som i udgangspunktet vil blive afholdt hver anden dag i hele valgkampen frem mod valgdagen onsdag 5. juni, der i øvrigt også er grundlovsdag.
- Det er en rigtig fin dag at afholde Folketingsvalg på. Det er demokratiets fødselsdag i Danmark. Det er helt perfekt, slår han fast.
Kasper Roug fylder i øvrigt selv 40 år dagen efter valget – 6. juni.
- Så selvfølgelig håber jeg meget, at jeg kan fejre dagen som nyvalgt Folketingsmedlem, siger Kasper Roug.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker