Rudolf er fundet
Foto: Karina Nielsen
Karina Nielsen
Et ældre ægtepar fandt stjålne Rudolf, som nu er igen er på plads i Julebyen i Nakskov.
Søndag nat blev figuren af rensdyret Rudolf stjålet fra julebyens scene midt i Nakskov, mens kane og julemand blev efterladt alene tilbage.
Torsdag morgen gik et ældre ægtepar tur ved det gamle teglværk ved naturskolen og her stod Rudolf og kiggede ud fra skovbrynet, fortæller ugeavisen Extra Posten.
To medarbejdere fra Extra Posten kørte straks ud og hentede rensdyret, og fik sat den på plads i julebyen, hvor julemanden tålmodigt havde ventet på, at hans trækdyr vendte tilbage.
En ældre dame havde også set Rudolf i skovbrynet torsdag morgen og alarmerede politiet. Men inden politiet nåede frem, havde Extra Postens medarbejdere hentet dyret, og nu troede poltiet så, at Rudolf igen var blevet stjålet.
- Men alt er dog torsdag i bedste orden, fortæller Karina Nielsen fra Extra Posten.
- Rudolf har fået lidt småskrammer i forbindelse med bortførelsen, men et ekspertise tilsyn har givet vished for, at han kan lappes sammen, siger hun.
Nu håber man i Nakskov, at julefreden kan sænke sig over byen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker