Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt
Her ses skibe fra den russiske nordflåde, der i august 2022 sejlede ud gennem Storebælt. I december skrev Forsvaret på sin hjemmeside, at russiske krigsskibe og ubåde ofte passerer gennem danske farvande. (Arkivfoto).
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Hvis Danmark begrænser russiske skibes sejlads i Østersøen, vil det blive gengældt, siger russisk talsperson
Ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibe i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse.
Det siger en talsperson for den russiske udenrigsminister ifølge Reuters fredag.
Det er endnu uklart, på hvilken baggrund udtalelsen fra russisk side kommer fra.
Der sejler faldefærdige russiske olieskibe i Østersøen.
En række medier har tidligere beskrevet udfordringer med skibene, der generelt er gamle og slidte og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner.
Skibene, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab, sejler også igennem dansk farvand. De omtales ofte som den russiske skyggeflåde.
I marts blev det beskrevet, at mindst 15 russiske tankskibe med olie om bord siden nytår havde afvist dansk hjælp til at navigere dem gennem dansk farvand. Stik mod international anbefaling.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned