RYKKEDE UD TIL MYSTISK DIELSELUDSLIP
Mystisk dieseludslip i å på Falster.
Søndag har Lolland-Falster Brandvæsen lagt flydespærringer i Skerne Å på Nordfalster.
I løbet af weekenden blev der konstateret dieseludslip i åen.
Det skriver TV2 Øst.
- Vi har lavet førsteindsatsen og standset ulykken ved at lægge flydespærringer, så dieselen bliver fanget, siger Brian Midjord Petersen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, søndag til TV2 Øst.
Skerne Å løber ud i Skerne Sø øst for Nørre Alslev.
En sær lugt ved åen fik ifølge TV2 Øst fredag aften en beboer i området til at alarmere den kommunale miljøvagt.
Derefter blev Lolland-Falster Brandvæsen tilkaldt, men det var for mørkt til at konstatere, om der var diesel i åen.
Miljøvagten undersøgte lørdag området ved åen, men fandt intet uregelmæssigt.
- Men så ringede anmelderen igen søndag og sagde, at nu var lugten der igen, siger Brian Midjord Petersen til TV2 Øst.
Dernæst rykkede brandvæsenet og miljøvagten søndag formiddag ud til området.
To flydespærringer, der kan absorbere dieselen, blev lagt i hver sin ende af åen.
Det er stadig uvist, hvor dieselen stammer fra.
- Det er ikke sundt for vandmiljøet, for planterne eller for dyrene, og det er derfor, vi gør noget for at bremse det, tilføjer Brian Midjord Petersen til TV2 Øst.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker