Ordensmagten er på plads og klar i Rødbyhavn. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Klokken 12 trådte den nye grænsekontrol i kraft.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
Klokken 11.25 i dag ankom den sidste færge fra Tyskland til Rødbyhavn, inden den nye kontrol trådte i kraft. Med om bord var cirka 45 køretøjer - biler, varevogne og autocampere. Det var fortrinsvist biler med danske og svenske nummerplader.
Klokken 12 og indtil videre frem til 13. april blev grænserne til Danmark så lukket. Fremover vil udlændinge ikke komme ind i landet, hvis de ikke har "et anerkendelsesværdigt formål." Den danske regering og de danske myndigheder har truffet beslutningen som en beskyttelsesforanstaltning som led i indsatsen mod covid-19.
Den eksisterende, midlertidige grænsekontrol blev derfor i dag udvidet til at omfatte kontrol ved alle Danmarks grænser. Opgaven skal løse af politiet med betydelig bistand fra Forsvaret, og ved færgehavnen i Rødbyhavn var politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag med til at lede iværksættelsen af det dramatiske tiltag.
Al godstransport ind og ud af Danmark vil dog blive opretholdt, og Scandlines pressechef, Anette Ulstrup Svendsen, oplyser, at Scandlines indtil videre ikke agter at aflyse afgange på Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock:
- Vi betragter Scandlines som en vigtig del af infrastrukturen og skal sikre transport af fødevarer, gods og medicin, og der er formentlig også nu en hel del danskere, der skal rejse hjem fra udlandet, sådan som regeringen opfordrer til, tilføjer Anette Ulstrup Svendsen.
Annonce
Da færgerne i øvrigt i forvejen er inde i en passagermæssig lavsæson nu, er det ikke på tale at fyre ansatte, oplyser Scandlines pressechef.
- Så må vi se, hvad der sker fremadrettet, siger Anette Ulstrup Svendsen.
For at mindske spredningen af covid-19 er der indført ekstra rengøring på færgerne, sat ekstra håndsprit op, der er ikke længere mulighed at tage mad fra buffet og selve madtilbuddet er reduceret til, at passagerne kan købe en sandwich eller et simpelt måltid, oplyser hun.
Udover den nye afvisning af indrejsende ved de danske grænser, hvis de ikke bor, arbejder eller skal levere varer til Danmark, fraråder regeringen også alle i Danmark at tage på ikke nødvendige rejser til udlandet.
I Rødbyhavn fik bilister tjekket deres pas og blev spurgt ud. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned