Så er spejderne i gang

Offentliggjort Sidst opdateret

De lokale spejdere sender hilsner hjem fra Landslejren. Her er det Martin Andersen fra Guldborgsund, der fortæller:

Lørdag 21. juli var dagen, hvor alle spejderne i Guldborgsund Kommune skulle på lejr, Spejdernes lejr 2012. Cirka 20.000 af de i alt 35.000 spejdere kom med bus, så der var tryk på ved ankomsten.

Efter ankomsten til lejren gik arbejdet i gang. Der skulle bygges lejr op med køkkenbord, bålplads, spildevandshul og flagstang. I Guldborgsund eller “Brændeknudens Kvarter”, som vi hedder herovre i Holstebro, har vi mange forskellige spejdere.

Der er nogle fra Falster og Lolland, og ikke mindst så har vi besøg af nogle norske venner og nogle italienske spejdere også. Lørdag aften skulle vi lige indrette os, så vi var klar til søndagen. Søndagen begyndte med flaghejsning, hvor vi sagde pænt goddag til hinanden, samt at vi holdt en lille minde højtidelighed til minde om ofrene på Utøya.,

Derefter fik vi taget et gruppebillede af alle spejdere. Resten af dagen har stået på aktiviteter. Nogle af spejderne har været ude til ridderprøve, andre har desværre måtte vente forgæves på en aktivitet, som ikke gik i gang. Om aftenen var der åbningsshow.

Det er fedt at være 35.000 spejdere på en gang. Der var både fyrværkeri og sange og masser af dans og anden underholdning. Der blev sunget lejrsangen, som er skrevet af Martin Brygmann.

I morgen er der igen gang i aktiviteter, og så kommer statsministeren og prinsesse Benedikte på besøg i lejren, men desværre ikke ned til os. Vejret er super godt, dog bl