Så kører togene snart igen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Fra og med på søndag begynder DSB igen at køre tog mellem Nykøbing og Sjælland efter længere tids sporarbejde.
Togdriften mellem Nykøbing og Sjælland er inden længe tilbage på sporet igen. Fra og med på søndag, 1. august, begynder der atter at køre tog på strækningen mellem Nykøbing og Vordingborg.
Her har togdriften ellers været indstillet siden 30. april og erstattet af togbusser på grund af det omfattende sporarbejde, der skal gøre banelinjen klar til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Af en annonce i Ugeavisen Guldborgsund, som Din Offentlige Transport (DOT) har indrykket, fremgår det, at hurtigtoget forsætter til Nykøbing med stop på stationerne i Nørre Alslev og Eskilstrup undervejs.
På strækningen mellem Orehoved og Nykøbing kører man fra på søndag med ét tog i timen.
Hvis man skal videre fra Nykøbing mod Rødby Færge eller den modsatte vej, skal man stadig med togbus. Det gælder helt frem til og med lørdag 11. december. Derefter stopper DSB helt med at køre togbusser til og fra Rødby Færge, fremgår det af et opslag på DSBs hjemmeside.
I stedet henvises passagererne til Lokaltog, altså Lollandsbanen, og Movias busser.
Men selvom togene altså snart begynder at køre mellem Nykøbing og Sjælland igen, så er det ikke helt slut med togbusser på den strækning endnu.
Det kan du læse eller genlæse mere om HER.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker