Så skal der slibes! Togbusser på Lollandsbanen
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En lang række afgange på Lollandsbanen aflyses i den kommende tid, og i stedet indsættes der togbusser. Få overblikket her.
Hvis du planlægger at tage med toget mellem Nakskov og Nykøbing eller den modsatte vej i den kommende tid, er der god grund til at være ekstra opmærksom på køreplanen.
Skinnerne på Lollandsbanen skal nemlig slibes, og det betyder, at togdriften indstilles i aften- og nattetimerne flere dage i den kommende tid. I stedet indsættes der togbusser på strækningen.
Arbejdet falder i tre etaper.
Det begynder på mandag
Første etape begynder på mandag, 22. maj, og varer frem til og med natten efter fredag 26. maj.
Så holder man fri i pinsen, hvorefter anden etape løber fra tirsdag 30. maj til og med natten efter fredag 2. juni. I begge perioder erstattes følgende afgange med togbusser, oplyser trafikselskabet DOT på dets hjemmeside:
Fra Nakskov drejer det sig om afgangene klokken 19:08, 19:55, 20:55, 22:24, 23:24 samt afgangene natten efter fredag klokken 01:24 og 03:24.
Fra Nykøbing drejer det sig om afgangene klokken 20:07, 21:07, 22:07, 23:21, 00:26 samt afgangene natten efter fredag klokken 02:26 og 04:26.
Samme starttidspunkt - længere rejsetid
Togbusserne har samme afgangstidspunkter fra Nakskov og Nykøbing som togene. De kommer dog ikke lige så hurtigt frem til de enkelte stationer undervejs på ruten, og derfor skal man som passager påregne, at det tager længere tid.
Kører man hele vejen mellem de to endestationer, skal man regne med 40-45 minutters forsinkelse, fremgår det af køreplanen for togbusserne sammenholdt med køreplanen for togene.
Tredje etape af skinnesliberiet finder sted i weekenden 3. til 5. juni. Også her indsættes der togbusser fra klokken 19.08 fra Nakskov og klokken 20.07 fra Nykøbing.
Det gælder for alle tre etaper, at trinbrættet i Avnede ikke betjenes af togbusserne. Du kan finde en mere udførlig oversigt over ændringerne LIGE HER.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker